Forsøgsopsætning

Nedenstående resultater stammer fra et randomiseret, single-blindet, placebo forsøg iværksat og kontrolleret af to læger som deltog i udsendelsen. Det er sat op som man ville gøre med et videnskabeligt forsøg, men selvfølgelig med en begrænset gruppe patienter. Aktiv gruppen blev behandlet af Torben Frank Andersen fra AllergiKompagniet, mens placebobehandlingen blev foretaget af en skuespiller som udførte noget der ligner en behandling, men uden de aktive elementer. Efter behandling, som foregik i begyndelsen af sæsonen, fik alle deltagere et skema med hjem som de udfyldte dagligt de næste 10 dage henover højsæsonen med både symptomer på en skala fra 0-10, og om de brugte medicin. Derefter analyserede lægerne resultaterne i nedenstående skemaer.

Placebo gruppe	Reaktion før behandling		Reaktion lige efter beh.	Reaktion 10 dage eft. beh.		Resultat
	Vurdering	Medicin	Vurdering	Vurdering*	Medicin	Uændret/Værre
Person A	0,5	Nej	0,5	0 til 1	Nej	Uændret/Værre
Person B	3	Ja	3	5 til 6	Ja	Uændret/Værre
Person C	1	Nej	0	3	Nej	Uændret/Værre
Person D	5	Ja	4	6	Ja	Uændret/Værre
Person E	3	Ja	3	5 til 6	Ja	Uændret/Værre
Person F	2	Nej	1	Ej svaret	Ej svaret	–

* Gennemsnitlig vurdering over 10 dage

Aktiv gruppe	Reaktion før behandling		Reaktion lige efter beh.	Reaktion 10 dage eft. beh.		Resultat
	Vurdering	Medicin	Vurdering	Vurdering*	Medicin
Person G	6	Ja	1 til 2	1 til 2	Nej	Bedring
Person H	4	Kun akut	1,5	0 til 1	Nej	Bedring
Person I	6	Ja	1	5	Halv dosis	Bedring
Person J	4	Nej	0 til 0,5	1 til 2	Nej	Bedring
Person K	3	Ja	1	1 til 2	Nej	Bedring
Person L	7	Ja	0	3	Kun én dag	Bedring
Person M	2 til 3	Ja	0	0 til 1	Nej	Bedring
Person N	3	Ja	0 til 1	0 til 1	Nej	Bedring

* Gennemsnitlig vurdering over 10 dage

Input

Placebo (n=5, én deltager manglede 10-dages-svar):

Før: [0.5, 3, 1, 5, 3]
10 dage efter: [0.5, 4.5, 3, 6, 5.5] (Rækker konverteret ved midtpunkter: 0–1 → 0.5, 4–5 → 4.5, 5–6 → 5.5)

Aktiv (n=8):

Før: [6, 4, 6, 4, 3, 7, 2.5, 3] (2–3 → 2.5)
10 dage efter: [1.5, 0.5, 5, 1.5, 1.5, 3, 0.5, 0.5] (intervaller til midtpunkter)

Note: alle disse transskriptioner er foretaget ud fra de viste tabeller i billederne. Intervaller er behandlet som midtpunkter; tekstfelter (fx “kun akut”, “begrænset”) blev ikke brugt som tal. Én deltager i placebo-gruppen havde ikke svaret på 10-dages-kolonnen og er udeladt i den parvise analyse.

Statistiske test (parret før vs. 10 dage efter)

Både parret t-test og Wilcoxon signed-rank (ikke-parametrisk) for hver gruppe.

Placebo-gruppen (n=5)

Middel før: 2.50
Middel efter: 3.90
Middel ændring (after − before): +1.40 (dvs. forværring)
Parret t-test: t = 3.2549, p = 0.0312
Wilcoxon signed-rank: stat = 0.0, p = 0.0679 (advarsel: meget lille stikprøve → normalapproximation usikker)
Cohen’s d (paired): ≈ 1.46 (stor effekt, positiv = forværring)

Tolkning: t-test antyder signifikant forværring, men Wilcoxon (mere konservativ / ikke-parametrisk) ligger lige over 0.05. Med så lille n er resultaterne usikre — retningen er dog entydig: placebo-deltagerne blev ikke bedre og tenderede til at blive værre.

Aktiv-gruppen (n=8)

Middel før: 4.44
Middel efter: 1.75
Middel ændring (after − before): −2.69 (dvs. klar forbedring)
Parret t-test: t = −6.2158, p = 0.0004
Wilcoxon signed-rank: stat = 0.0, p = 0.0078
Cohen’s d (paired): ≈ −2.20 (meget stor effekt, negativ = forbedring)

Tolkning: Både den parametriske og den ikke-parametriske test viser en statistisk signifikant forbedring i den aktive gruppe med stor effektstørrelse. Resultaterne er robuste trods det lille sample.

Vigtige forbehold og metodiske noter

Små stikprøver. n=5 og n=8 er små; p-værdier og effect size kan være ustabile.
Konvertering af intervaller til midtpunkter. Dette er en acceptabel pragmatisk løsning, men giver usikkerhed — især hvor intervaller er brede.
Én manglende observation i placebo. Den er udeladt fra parvise test.
Subjektive scores. Data er selvrapporterede vurderinger (0–10), ikke objektive biomarkører.
Randomisering / blindhed. Ifølge din beskrivelse var forsøget single-blinded og randomiseret med overvågning, hvilket styrker fortolkningen — men for publicering bør design/tilfældig allokering beskrives formelt.
Wilcoxon advarsel. For meget små n er normalapproximationen i Wilcoxon usikker; men begge tests peger i samme retning for aktiv gruppen.

Kort konklusion (kort og klar)

Aktiv behandling: klar, stor og statistisk signifikant reduktion i symptomer 10 dage efter behandling (p ≈ 0.0004; Wilcoxon p ≈ 0.0078). Stor effektstørrelse.
Placebo: ingen forbedring; tendens til forværring. T-test p≈0.03, Wilcoxon p≈0.068 — med så få deltagere er resultatet usikkert, men der er ingen tegn på klinisk forbedring i placebo-gruppen.
Sammenligning: mønsteret understøtter, at aktiv behandling gav reel forbedring i dette lille randomiserede single-blind forsøg.
Da de 10 dage med personlige registreringer lå henover selve højsæsonen, ville man normalt forvente en stigning i symptomerne under måleperioden, da pollentallene var væsentligt højere end på behandlingstidspunktet. Det ser man med placebo gruppen som reagerer som forventet. Statistikkerne er udført uden denne forudsætning, dvs. med udgangspunkt i at symptomerne efter 10 dage skulle være de samme som før behandling. Det vil sige at resultaterne for aktiv gruppen i virkeligheden er endnu stærkere end de angivne.