Acceptér ikke et liv med støvallergi!
Har du indstillet dig på et liv med allergi overfor husstøv? – og at medicin er noget, du altid skal tage, fordi der er så få og små udsigter til helbredelse? AllergiKompagniet tilbyder dig et andet valg. En metode, hvor din støvallergi behandles ud fra et helhedsprincip, hvor vi især fokuserer på stressfrigørelse og kostomlægning. Denne form for behandling har vist sig at have en sensationel effekt på alle former for allergi, overfølsomhed, intolerance og astma.
Husstøvallergi, husstøvmideallergi, støvallergi – også kaldet helårssnue – er meget udbredt både i Danmark og i resten af verden. Lidelsen kaldes netop helårssnue, fordi man oplever allergisymptomerne året rundt til forskel fra for eksempel pollenallergi, der er sæsonbetinget.
Husstøvmideallergi kan derfor påvirke kroppen hele tiden, og ofte vil allergien påvirke allergikeren så meget, at det går ud over livskvaliteten.
Hvad er symptomerne på husstøvmideallergi?
Som sagt oplever husstøvmideallergikere oftest symptomer året rundt. De hyppigste symptomer på husstøvmideallergi er blandt andet:
- Tilstoppet næse, kløe i øjnene og nysen
- Hoste, pibende vejrtrækning, astma
- Tørhed i mund og i svælg
Symptomerne på husstøvmideallergi viser sig typisk om morgenen, fordi du bliver udsat for støvmiderne, mens du sover, idet koncentrationen af husstøvmider oftest er højest i dyner, puder, madasser, tæpper og møbler generelt. Støvallergi kan dog give symptomer hele dagen, hvilket er meget generende.
97 procents kundetilfredshed er din sikkerhed for en tryg behandling
Langt de fleste af vores klienter oplever en mærkbar forskel allerede efter første behandling hos os, og i gennemsnit reducerer vi behovet for allergi- og astmamedicin med hele 77% for vores klienter på ganske få behandlinger. Vær opmærksom på, at de positive ændringer som regel kun kan fastholdes, hvis du følger behandlingen til ende, hvilket som regel vil indebære 4-6 behandlinger.
Jeg blev behandlet for husstøvallergi af Torben Andersen i juni 2005, min oplevelse er, at behandlingen fjernede årsagen til allergien, og af at bedringen herefter blev hjulpet på vej ved, at jeg levede ekstra sundt i en periode.
Tag med til behandling af støvallergi
Hvis du har astma, støvallergi, helårssnue, tæt næse, løbenæse eller andre symptomer på en indendørs påvirkning, så tag en håndfuld fra din egen støvsugerpose med til behandlingen. Vi tester ud fra naturlige prøver, så du pakker bare prøven ind i en frysepose og tager med.
NB: Du vil IKKE blive udsat direkte for støvet, da vi kan teste prøverne uden direkte kontakt.
HUSK! Vi behandler altid ALLE dine allergier på én gang. Det når vi for de fleste inden for 4-6 behandlinger i alt.
Advarsel angående livstruende allergi!
Hvis du har meget stærke allergiske reaktioner, der kan udvikle sig til livstruende anafylaktisk (allergisk) chok, hvilket især gælder for en del fødevarer som f.eks. peanuts, nødder, fisk og skaldyr mm., må vi på det kraftigste fraråde dig selv at afprøve det. Al selvbehandling sker på eget ansvar. Det gælder også provokation med fødevarer o.lign. Er du i tvivl så spørg din læge hvordan du kan gribe det an, da din læge oftest har et anafylaksiberedskab. Klienter der kun har oplevet anafylaktisk chok i forbindelse med vaccination/desensibilisering over for luftbårne ting som pollen og støv, men ikke oplever det over for naturlig påvirkning af de samme emner, kan vi godt behandle.
Ofte stillede spørgsmål om støvallergi/husstøvmideallergi/helårssnue/helårs rhinit
1: Kan husstøvmideallergi behandles uden medicin?
Det korte svar er ja. AllergiKompagniet bruger metoden ALFAkinesiologi, ikke medicin, i vores behandling af støv- og husstøvmideallergi. Vi benytter udelukkende naturlige, forseglede testposer med husstøv og mider indsamlet i virkelige miljøer. Du bliver ikke udsat direkte for støvet på dine slimhinder under behandlingen, så metoden er helt ufarlig.
AllergiKompagniet behandler husstøvmideallergi som en amygdala-respons. Det vil sige, at det er vores hjerne, som har fået den fejlagtige opfattelse, at husstøvmider er livsfarlige. Derfor tænder hjernens alarmcenter, amygdala, og sender advarselssignaler ud i kroppen. Det er de signaler, vi oplever som allergiske reaktioner som tilstoppet næse, nys og rindende øjne – ofte værst om natten og om morgenen. AllergiKompagniet råder over teknikker til at hjælpe hjernen med at slappe af over for testprøverne, så amygdala slukker, og så stopper den allergiske reaktion.
2: Min priktest og blodprøve hos lægen er negativ, men jeg har alle symptomerne. Kan I hjælpe?
Ja, i høj grad. Dette er et meget udbredt fænomen. Når lægens priktest eller blodprøve (IgE-måling) er negativ, men man stadig nyser og er tilstoppet året rundt, kalder lægerne det ofte for ikke-allergisk helårssnue eller helårs-rhinit. Det betyder reelt bare, at de kan konstatere en kronisk irritation i dine slimhinder, men at det etablerede systems testværktøjer ikke kan måle en klassisk antistof-reaktion i blodet.
I AllergiKompagniet arbejder vi ud fra nervesystemets og hjernens alarmberedskab via ALFAkinesiologi. Selvom dit blod ikke viser forhøjede IgE-antistoffer, kan din amygdala (hjernens alarmcenter) stadig være i konstant forsvarsposition over for partikler i støvet eller mikroskopiske svampesporer i hjemmet, som ikke indgår i standardtesten. Derfor beder vi altid om at man tager en håndfuld støv med fra sin egen støvsuger. Den indeholder alle de luftbårne partikler som findes i dit hjem, så vi får en meget bredere testprøve. Vi tester kroppens stressrespons direkte via kinesiologisk muskeltest. Derfor kan vi ofte finde og afbalancere de underliggende triggere, som lægens test overser, og derved hjælpe dig af med din helårssnue.
3: Hvilken behandling virker bedst mod husstøvmideallergi?
AllergiKompagniets empiriske data tyder på, at den metode, vi anvender, er en af de mest effektive medicinfrie metoder til behandling af allergi på nuværende tidspunkt. Vores data stammer fra spørgeskemaer fra 597 klienter med 1129 allergier, og de viser en gennemsnitlig reduktion af symptomer på 79% og en reduktion af medicinbehov på 77%. Det betyder, at langt de fleste af vores klienter oplever, at støvgenerne reduceres til en bagatelgrænse, hvor de endelig kan sove igennem uden at vågne med tilstoppet næse.
Af lovmæssige årsager må vi ikke sammenligne jeres resultater direkte med lægelige metoder, men du kan let finde resultater fra medicinske vacciner på nettet eller ved at spørge din foretrukne chatbot. Den lægelige vaccine i pilleform, som virker mod husstøvmideallergi, hedder Acarizax. Vacciner i pille- eller sprøjteform (desensibilisering) er den eneste medicinske metode i det etablerede system til at reducere symptomerne mere eller mindre permanent.
4: Hvornår på året skal jeg starte min støvallergibehandling?
Hvor pollenallergi følger årstiderne, er husstøvmideallergi og helårs-rhinit en helårsplage. Dog oplever mange, at symptomerne forværres i efterårs- og vintermånederne, hvor vi tænder for varmen, lufter mindre ud, og luftfugtigheden indendørs stiger, hvilket giver miderne optimale vækstbetingelser.
Med vores metode, ALFAkinesiologi, kan AllergiKompagniet starte din behandling på et hvilket som helst tidspunkt af året. Det kræver ingen særlig forberedelse, men vi anbefaler at tage fat om problemet så hurtigt som muligt, da den konstante natlige irritation af slimhinderne slider på kroppens samlede immunforsvar.
5: Kan ubalancer i kroppen eller Candida gøre min støvallergi og helårssnue værre?
Ja, absolut. Mange, der lider af kronisk helårssnue eller husstøvmideallergi, har en underliggende infektion med svampen Candida, som svækker slimhinderne og forstærker kroppens allergiske respons.
Hvis vi forestiller os, at allergien eller overfølsomheden er et uønsket virusprogram i computeren (styret af amygdala i hjernen), så er vores slimhinder kroppens firewall. Når firewallen er nede eller konstant irriteret på grund af Candida-overvækst i tarmsystemet, har dit nervesystem langt mindre overskud. Så skal der uendeligt lidt støv til at udløse et voldsomt nyseanfald. Du kan læse mere om vores tilgang til Candida på en dedikeret underside her på hjemmesiden.
6: Hvad gør jeg, hvis binyrebarkhormon-næsespray ikke virker godt nok mod min helårs-rhinit?
Når man lider af helårssnue eller svær støvallergi, udskriver lægen meget ofte en næsespray med binyrebarkhormon (steroid-spray), som man skal tage fast hver dag for at holde inflammationen nede. Mange oplever dog, at sprayen med tiden udtørrer slimhinderne, giver næseblod, eller simpelthen mister sin effekt.
Med AllergiKompagniets metode oplever vi ofte som et mellemtrin efter blot 1-2 behandlinger, at kroppens og nervesystemets akutte følsomhed falder markant. Derved kan slimhinderne endelig få ro til at hele. Derfor oplever mange også, at medicinen virker mere effektivt efter få behandlinger hos os. De fleste af vores klienter kommer til os netop med det mål helt at kunne lægge den daglige, kroniske medicinering og næsespray på hylden, eller reducere behovet væsentligt.
7: Må jeg stoppe med min lægeordinerede medicin, hvis jeg starter forløb mod støvallergi hos jer?
Som alternative behandlere er vi IKKE læger, og AllergiKompagniet blander sig derfor aldrig i lægeordineret medicin eller behandlingsplaner. Vores klare anbefaling er altid at fortsætte med din medicin eller næsespray som aftalt med din læge.
Hvis du i løbet af dit forløb hos os oplever, at din tilstoppede næse og dine øjengener aftager eller helt forsvinder i hverdagen, kan du i samråd med din egen læge drøfte muligheden for gradvist at trappe ud af binyrebarkhormon-sprayen eller antihistaminerne. Hvis du i forvejen kun bruger medicinen efter behov, så vil du automatisk sætte medicineringen ned hvis du ikke mærker behovet.
8: Kan man blive fuldstændig fri for støvallergi og helårssnue?
I AllergiKompagniet oplever vi hyppigt, at vores klienter bliver fuldstændig symptomfrie og kan sove i et helt normalt soveværelse uden at mærke noget til støvet. Dog foretrækker vi at tale om “balance” frem for en permanent “kur”, da kroppens immunrespons er dynamisk.
Når kroppen og nervesystemet er i perfekt balance, vil den ikke udvise allergiske symptomer over for husstøvmider. Men voldsom hverdagsstress, chok eller fysiske overbelastninger (som en hård antibiotikakur eller kraftig virusinfektion) kan svække nervesystemets overskud og i sjældne tilfælde genaktivere gamle forsvarsmekanismer i hjernen. Skulle det ske efter nogle år, kræver det typisk bare en enkelt opfølgende balancering hos os at bringe systemet i ro igen.
9: Er det dyrt at gå til AllergiKompagniet for støvallergi i forhold til vaccination?
Da ALFAkinesiologi er en alternativ behandlingsform, er forløbet baseret på egenbetaling. Ser man på det etablerede systems medicinske vaccinationsprogram mod husstøvmider (Acarizax), strækker behandlingen sig over 3 år og koster typisk mellem 8.000 og 10.000 kr. i ren egenbetaling for pillerne efter medicintilskud.
Til sammenligning bliver langt de fleste af AllergiKompagniets klienter færdigbehandlet for ALLE deres allergier og overfølsomheder (både støv, pollen, dyr osv.) for i alt 6.000 til 8.000 kr. inklusive eventuelle nødvendige kosttilskud. Set i forhold til at opnå en hurtig, medicinfri hverdag uden 3 års daglig pilleindtag, betragter vi vores forløb som en yderst økonomisk løsning.
10: Er der bivirkninger ved jeres behandling for husstøvmideallergi?
Hos AllergiKompagniet har vi med ALFAkinesiologi efter over 25 års praksis endnu aldrig oplevet biologiske bivirkninger ved selve allergibehandlingen. Det skyldes, at vores klienter ikke skal indtage medicin, og testposerne med støv bringes ikke i direkte kontakt med dine luftveje eller øjne under seancen.
Til sammenligning skal man ved de medicinske vaccinationsprogrammer (Acarizax) ofte acceptere milde til moderate bivirkninger i starten, såsom kløe og hævelse i munden, da man lægger en mideekstrakt-pille under tungen hver dag. Vores metode er i udgangspunktet helt fri for denne type ubehag og risici.
11: Kan ændring i min kost mindske min støvallergi?
Da alle allergier er en inflammatorisk respons, så vil anti-inflammatorisk kost i mange tilfælde kunne dæmpe symptomer. Det er også derfor vi altid tester for Candida-infektion, fordi det er en svamp som lever af inflammatorisk kost, og når den er i overvækst, så er den med til at styre vores kostvaner i retning af mere inflammation. Væskebalancen er også vigtig, da tørre, irritable slimhinder giver flere allergiske symptomer.
12: Kan mælkesyrebakterier (probiotika) styrke immunforsvaret mod støvallergi?
Det kan de i princippet godt, men selvfølgelig kun hvis man mangler nogle af mælkesyrebakterierne. Vi oplever ofte at vores klienter efter en antibiotikakur kan få opblussen af allergi, fordi antibiotika har påvirket tarmfloraen. Derfor spørger vi altid ind til om man har fået antibiotika for nylig, og tester om probiotika er relevant. Hvis det er, så tester vi også forskellige typer og produkter af probiotika, for det er meget forskelligt hvad man eventuelt kan mangle.
13: Hvor effektiv er behandlingen for støvallergi sammenlignet med vaccination?
Jeg vil godt starte med at påpege, at AllergiKompagniets metode endnu ikke er videnskabeligt dokumenteret, så derfor kan man ikke sammenligne 1:1, men vores empiriske (erfaringsmæssige) data på næsten 600 klienter med over 1100 allergier tyder på en meget effektiv metode. Det er ikke tilladt at lave sammenligninger, med mindre det er på samme grundlag, og vi har ikke endnu videnskabelig dokumentation. Du kan sagtens finde data for vacciner/desensibilisering på nettet ved at søge i din foretrukne Chatbot. I tilfælde af støvallergi hedder produktet Acarizax, så du selv kan sammenligne. Vi opnåede i spørgeskemaundersøgelsen i gennemsnit en reduktion af symptomer på 79%, og vores gennemsnitlige reduktion af medicinbehov var 77%. Hvor medicinske vaccinationsprogrammer typisk strækker sig over 3-5 år, varer et forløb med ALFAkinesiologiske teknikker hos AllergiKompagniet i gennemsnit kun 2 behandlinger per allergi i vores spørgeskemaundersøgelse. Og vores data tyder på, at reduktionen gælder for alle allergier, ud over støv også pollen, fødevarer, dufte og kemikalier, og uspecifikke allergier. Endelig så kan vi også behandle selv om man er udsat for allergenet. Det vil sige at vi for eksempel kan behandle for hundeallergi uden at man behøver skaffe sig af med sin hund.
14: Er jeres data pålidelige?
Da vi oprindeligt offentliggjorde vores data på hjemmesiden, fik vi meget hurtigt en henvendelse fra Sundhedsstyrelsen. Det er deres opgave at sikre at behandlere ikke snyder med resultater, og den opgave tager de heldigvis meget alvorligt. De fik udleveret alle rå-data, og deres eneste kommentar til råmaterialet var, at vi skulle huske at skrive at der ikke er tale om videnskabelig dokumentation. Jeg er helt overbevist om, at hvis vi havde snydt eller overfortolket på data, så ville vi have fået besked på at rette ind med det samme, for det ville være ulovligt. Det er klart at undersøgelsen havde været endnu stærkere hvis vi havde haft en uafhængig part, f.eks. en læge, til at observere, indsamle og behandle data.
15: Behandler AllergiKompagniet også små børn?
Ja, AllergiKompagniet behandler også børn i alle aldre. ALFA kinesiologi er en helt harmløs og samtidig smertefri teknik som appellerer godt til børn. De fleste børn synes det er ret sjovt når vi først er gået i gang, og effekten er den samme uanset alder.
Om forfatteren og eksperten bag metoden
Faktaboksen er udarbejdet af Torben Frank Andersen, stifter og ejer af AllergiKompagniet siden 2005. Torben er PhD i Biologi fra Københavns Universitet (1990) og optaget i Marquis Who’s Who in the World (1997).
Siden 1999 har han været den primære udvikler af ALFAkinesiologi til allergibehandling (uddannet ved Ole Larsen) og har klinisk mesterlære i funktionel medicin ved Umahro Cadogan (2021). Som RAB-godkendt behandler har han og hans kolleger i AllergiKompagniet behandlet over 18.000 klienter siden 2005 med udgangspunkt i hans metoder, som også er beskrevet i bogen “Allergiens Gåde er Løst!” (2021), hvor Torben er hovedforfatter.

